I starten af 1950`erne udkom i Socialdemokratens tillæg " Hjemmets Søndag " over nogle år en masse påklædningsdukkedyr - " Storskovens Dyr " - tegnet af Birgit Larnov. Hun var inspireret af Beatrix Potter`s dejlige bøger også om dyr - Den første var så vidt jeg ved - Trille Langøre, som ses her. Den blev optrykt flere gange - se forskellig farve på de to udgaver.
Og her et ægte Skovens Dyr, selv om vi da også ind imellem har sådanne i huset, - vi ser dem nu hellere udenfor. Er der nogen, som har kommentarer/rettelser til hvordan jeg har fordelt tøjet og småting til alle dyrerne, så kom bare med dem. Der er link til kommentarer til hvert billede.
To små yndige harekillinger, en dreng og en pige med Unisex tøj, - bare ikke til at stå for. Der er suppleret op med en del, men der mangler stadig lidt småting, mon ikke de kommer til mig på et tidspunkt?
Storskovens Dyr ? - Joh, der findes da vilde katte, men det er nu nok fordi et barn har ønsket sig en kat, at den er kommet til. Børnene kunne nemlig skrive ind til avisen og ønske sig dyr og forskellige tøjstykker, som de synes dyrene manglede.
Her er muligvis det sidste dyr fra storskoven. Jeg kender desværre ikke rækkefølgen, men han er den sidste i min kavalkade. Det blå tøjsæt er hjemmetegnet af Anne, som jeg har "arvet" dukkerne fra. Tusind tak for det.
Lissabon er en meget smuk by med rigtig mange seværdigheder og i en af dem "Sao Jorge" - en gammel borg på toppen af en af byens 7 høje, fandt jeg disse skønne påklædningsdukker - desværre mangler der en, den var udsolgt.